Små ting der gør en forskel i ferien

2023-07-20
1. Gør noget godt for dig selv og for andre. Gå en tur og tag noget med f.eks. en pose fra ris eller pasta eller andet og sig til dig selv, at du vil samle skrald og gå indtil den er fuld. 


På vores lille tur i dag samlede vi en bagerpose på en times tid her i Camargue, hvor vi holder ferie. Det blev til fiskesnøre med krog, fiskekork, diverse hård og blød plastic, en hel del cigaretskodder og meget mere. 


2. Læs noget nyt og måske endda noget helt andet, end det du plejer. Idag har jeg endelig fået lidt hul på La Peste af Albert Camus. Derudover, fik jeg for nogle måneder lyst til at vide mere om akupunktur og qi gong. Det er vildt spænende, at kaste sig ind i et nyt emne.


3. Skriv din dag ned - i stikord - tegn til, hvis du kan eller ej, dette hjælper din hjerne og dit hjerte til bedre at "synke", fordøje, integrere, tage ind, omsætte, det du gør og oplever. Contemplation!


4. Se til dine fødder, hver dag. Giv dem et bad, massage, omsorg.


5. Se til dit ansigt, hver dag. Find en rutine med lidt massage eller akupressur. Her er lidt at begynde med:
- Hold din pegefinger let i midten af panden i 30 sekunder.  
- Klem let omkring dine øjenbryn med pege- og tommelfinger.
- Stryg henover panden med først den ene hånd, så den anden - i 1 minut. Fra midten til siden mod højre og så venstre.
- Trom let på panden med fingerspidserne.


6. For en rigtig afspænding - prøv yoganidra. Den bedste på dansk er: Oplev Yoga Nidra på Spotify. 


7. Giv dig tid!
 

God ferie