Yoga og latter
Vi ved det. Når vi griner og bliver glade, sker der forskellige ting i kroppen. Vores følelser påvirker kroppens produktion af hormoner altså den kemiske sammensætning i blodet. Det er spænende fordi, vi ved at påvirke vores humør kan påvirke vores sundhed.
Meget ved vi om de processer. Jeg vil her pirre din nysgerrighed i forhold til hvad der sker i dig når du griner, så kan du selv læse videre.
I denne workhop bliver yogaen kombineret med latter. Vi starter blidt ud med påtaget latter og lad os så se hvad det bringer. Vi skal lave guidede og frie bevægelser. Vi tager udgangspunkt i klassiske enkle yogabevægelser og arbejder med fundament og lethed. I hver øvelse væver vi smil, latter og kropsbevidsthed ind, så vi får en oplevelse af et smukt billede af os selv som frie og lette. Der vil både være stående, liggende og siddende øvelser. Vi slutter af med afspænding.
Latter og Yoga er en kombination af store og små bevægelser, som er enten direkte kontrollerede og igangsat af dig selv eller som kommer spontant i udviklingen af din latter.
Baggrunden for denne nye kombination er min øgede fokus på, hvad vi selv kan, som ikke kræver honorarer, uddannelser eller præparater, men blot dig selv som ressource.
Varighed: Fredag: 1 time of 45 minutter - søndag: 3 timer.