Mantra og Chant som værktøj

Mantra og chant som værktøj

Med chant og mantra får vi et værktøj og mulighed for at opdage en helt særlig kraft og simplicitet, en styrke som vi kan tappe ind i uanset alder og kapacitet og øvelse. Øvelse gør mester, men vi øver på en helt bestemt måde.

Sådan øves chant

Vi øver først med lyd (vācika), derefter ved hvisken/mund- og tungebevægelser (upāṃśu) og så mentalt (mānasika). Udviklingen Når man lærer en mantra, er det en god ide at synge det højt, for at høre sig selv og arbejde maksimalt med udtalen. Efterhånden sænkes volumen til man kun bevæger læberne og tungen (upāṃśu) og dernæste helt vende stemmen indad (mānasika). Da virker chanten i sin yderste potens.

Effekten af mantra og chant

En mantra har en dobbelt effekt 1. Ved effekten af dens resonans. 2. Ved meditation over det den betyder. Det er derfor ikke uvigtigt at kende og forstå teksten. Som med yoga er den direkte oplevelse vigtig, for virkelig at komme frem til den korrekte opfattelse af teksten og dens realitet og forbindelse til den enkelte.

Min læring

Den måde jeg har lært mantraerne på er online med en lærer, jeg har lært at kende under mine uddannelser. Jens Keygenaert har selv lært dem af sine læremestre, som dog ikke forklarede så meget som Jens har gjort for os.

Vi har taget tiden til at integrere mantra efter mantra med deres komplette tekst ved metoden adhyayanam, dvs. Ord eller mantra synges en gang af læreren og derefter to gange af eleven. Vi har sunget i kor i gruppen, men også en og en med gentagelser og korrektioner af Jens. Hver del af teksten og enkelte ord og grammatik og udtale er blevet gennemgået.

Mantraer jeg har lært

Śraddhā

Med Śraddhā Sūktam får vi stabilitet i vores udvikling.

Lidt mere forklaring frit oversat…

Devas og Asuras er kræfterne i os, som inviteres, aktiveres og bæres af lyden. Spændingen mellem disse krafter skaber "smørkærningen af vores mælkehav", så vi kan omdanne og udnytte hele vores potentiale. Selvsikkerheden, som vi får af Śraddhā, giver os stabiliteten undervejs i denne meget aktive og ikke altid lette proces. Śraddhā i hjertet er stormens øje.

Jens: "Devas et Asuras, des forces en nous qui sont invitées, activées et portées par le son. La tension entre ces forces crée le « barattage de notre océan de lait » afin que nous puissions nous transformer et déployer tout notre potentiel. La confiance de Śraddhā nous donne la stabilité pendant ce processus très active et pas toujours facile. Śraddhā dans le coeur, c'est l'œil de la tempête."

Laghunyāsaḥ

Laghunyāsaḥ, i denne chant bliver alle elementer i vores krop "oversat" til naturens elementer. Dette gør, at teksten føles meget nærværende og vedrørende.

Denne tekst var meget værdsat af vores lærer og mange lærere i vores tradition Krishnamacharya kender "Laghunyāsaḥ". Denne tekst er en forberedelse til Rudra praśnaḥ. Det siges af enhver yoga i sit liv må lære en af teksterne i Rudra praśnaḥ. Så der er lidt vej endnu!

Le texte que nous commencerons demain n'est pas n'importe quel texte. Il était très apprécié par Desikachar et la plupart des yogis et yoginis de la tradition Krishnamacharya connaissent le Laghunyāsaḥ.

Ce qui est moins connu, c'est que ce texte n'est pas un texte autonome, mais un texte préparatoire au Rudra praśnaḥ. Du Rudra praśnaḥ, un texte pour Rudra/Śiva, il est dit que chaque yogi devrait apprendre au moins ce texte au cours de sa vie. Pendant le Laghunyāsaḥ, nous transformons notre corps en temple avec les éléments de la nature. Pendant le Rudra praśnaḥ nous saluons et recevons le divin dans tout ce qui nous arrive. Nous prévoyons le Rudra praśnaḥ l'année prochaine pour ceux qui persévèrent dans leur sādhana, c'est un texte plus difficile et plus long qui ne s'enseigne pas à n'importe qui. Mais demain, nous ferons les premiers pas préparatoires.

Af øvrige mantraer har jeg lært disse to, som er gengivet af mange vestlige artister. Mantramesning i den originale tone og melodi kan være meget anderledes for vores vestlige ører at lytte til. Lettere tilgængelige versioner findes som sagt, men vær varsom, de lyder skønt, men der er en helt speciel mening bag toneleje og udtale.

Under min uddannelse har jeg således lært principperne for artikulering og udtale: Udtale af lyde, på basis af bogstavlæsning og viden om hvor i munden lyden ligger, tonalitet dvs. lydens intensitet (høj, lav, midt imellem), længden af tonen, kraften af lyden samt harmoni og forbindelse mellem ordene.

Af andre mantraer har jeg lært Gāyatrī adhyayana og Sūryanamaskāra mantraḥ. Det kan være jeg kommer ind på dem en anden gang.